MSN's blogliste

torsdag den 5. april 2012

Skærtorsdagstanker

Så var de to Kasteldamer igen på skraldetur onsdag aften. Nettos container var forbavsende tom, hvis man da ikke ville lave øllebrød til samtlige Københavns hjemløse. De leverede dog chokolade, mange flotte appelsiner og efterlod os indsmurt i soyamælkeprodukt, ikke verdens skønneste parfume, men det er prisen en sjælden gang, når man trods alt står nede i en container. Irma leverede en masse forskellige krydderurter til vores højbed i haven. De får lov at stå inde til den værste nattefrost er ovre. Der var masser af små nye Mallorca kartofler, frisk chili, tulipaner og agurk. Tzatziki til alle.
I Fakta og Statoil fandt vi masser af mælk, som ikke var løbet ud af dato. Statoils container bød også på lidt kluns, seks flotte boxhynder, der er ved at blive vasket og tørret i solen. I dag er der skraldepause, vi har ganske simpelt ikke plads til mere på køkkenhylderne. Til gengæld har vi også adgang til alt slags lækker frugt og grønt, jeg tror ikke, jeg har levet så varieret og sundt, siden jeg flyttede fra mors kødgryder. Skulle vi få brug for lidt kosttilskud, så er der skraldede vitaminer og hvidløgspiller i skuffen.

Her er lidt interessant læsning http://stopspildafmad.dk/


Ingen kommentarer:

Send en kommentar